Weblogs er en lidt misforstået genre, og der bliver desværre produceret en del skrald inden for den. Weblogs er ikke dagbøger men snarere ligesom featureartikler eller bagsidehistorier i en avis. Altså uden nogen videre informationsværdi. Og så handler weblogs en hel del om sig selv...
Weblogs er "smarte". Det er sikkert bl.a. derfor, aviserne er begyndt at skrive om dem, at Nyrup er begyndt at "blogge" (at skrive weblog), og at der nu pludselig skrives specialer om dem på universitetet. Information havde 1. september 2003 en hel side om weblogs, der for så vidt var et meget rimeligt portræt at weblogs.
Men der er et eller andet galt. På nogle punkter bliver genren ganske simpelt misforstået:
For nogle af bloggerne er der dog også et element af narcisisme i at have en weblog, mener adjunkt Lisbeth Klastrup, der underviser på IT-Højskolen i København.
"Fænomenet er vel også en form for længsel efter de 15 minutters berømmelse. Og det er en generel samfundstendens, at grænserne mellem det offentlige og det private ophæves," siger Lisbeth Klastrup.
"For nogle er det en online-udgave af reality-tv - hvis man ikke er interessant, kan man blive det qua ens egne personlige problemer," siger Klastrup og fortæller, at der også findes et hierarki blandt bloggerne, hvor man, afhængig af, hvor mange der læser en weblogs, kommenterer dem og linker til dem fra egne weblogs, enten tilhører A-listen eller B-listen.
Det er ikke kun Popstars, Robinson osv., der er populært. Det er også populært at tage afstand fra disse programmer og skyde "skylden" på en påstået ekshibitionisme i tiden, som Lisbeth Klastrup gør. Hun gør så også weblogs til en del af denne tendens.
Min umiddelbare indskyldelse var: Har hun overhovedet læst nogle weblogs? Eller er hendes udtalelse klippet ud af sammenhængen? Det fremstår i hvert fald klart, at weblogs ifølge hende er en del af en "beskidt", moderne tendens til ekshibitionisme.
Men det er helt, helt forkert.
Opdatering: Det viser sig, at Lisbeth Klastrup mener, at Information ikke har gengivet hende helt retfærdigt. Se hendes kommentar til Informations artikel og reaktion på nærværende side. Journalisten har blot citeret Lisbeth Klastrup for den mest kontroversielle af hendes forklaringer på fænomenet weblogs.
Hvad kendetegner egentlig weblogs som genre? For mig at se, er der et par ting ved formen, der er væsentlige:
Denne del kan være fælles med dagbøger, hvis sådan nogle placeres på nettet. Men så går den heller ikke længere.
En rigtig dagbog er en ret privat historie, hvor man skriver om private emner som f.eks. sine skuffelser. Min historielærer i gymnasiet sagde engang, at enhver dagbog i princippet er skrevet med henblik på at blive offentliggjort. Det er måske nok ikke meningen, ens familie skal finde den lige nu, men dybest set er tanken, at nogen en gang i fremtiden skal finde den og læse ens egen historie om sig selv. En dagbog udstiller således nok en del, men den giver også den måde, skribenten ønskede at blive forstået på. En dagbog er med andre ord som sådan ganske ekshibitionistisk.
Men man udstiller altså almindeligvis ikke sin dagbog i sin samtid, og jeg føler mig umiddelbart ret sikker på, at det i det hele tager er langt de færreste, der nogen sinde har skrevet dagbog regelmæssigt.
De færreste ville skrive om skuffelse, jalousi, nederlag osv. i deres weblogs, hvorimod de gerne opregner deres successer her. Det kan enhver forsikre sig om ved at læse lidt i nogle af dem, f.eks. via Blogbot.
At weblogs er et udtryk for ekshibitionisme, kan jeg altså slet ikke se. Og det er i hvert fald helt forkert at kalde dem for dagbøger. Dagbøger er noget andet - og dybere.
Weblogs og dagbøger har dog en ting tilfælles. De bliver ikke gode, hvis der død og pine skal skrives noget hver dag. Man skal kun skrive noget, hvis man har noget at sige!
Der findes gode og dårlige weblogs. De dårlige besidder hverken
Det gør den gode derimod.
Weblogs er omtrent som featureartikler i aviser: De er primært beregnet som underholdning og er uden videre informationsværdi. De er på samme vis værdiløse som historiske kilder til det, de handler om, men måske ikke til deres samtid.
En weblog, der ikke tør have personlighed og nye standpunkter, er komplet uinteressant. Afskrift fra partiprogrammet er ikke det rette til genren.
De fleste weblogs har ikke et fast emne eller en fast emnekreds. Der skrives typisk om alt mellem himmel og jord. Emner der berøres jævnligt er almindeligvis noget, weblogføreren har særlig interesse for. Da den typiske blogger lader til at være en intellektuel (men ikke nødvendigvis mere end almindeligt intelligent) ung mand, der samtidig er ret fortrolig med IT (han har gerne allermindst selv tilpasset et weblogsystem eller programmeret det selv), er teknik således ikke overraskende blandt de tilbagevendende temaer, f.eks. i form af udfald mod Microsoft.
Weblogs handler også ofte om andre weblogs, andre webloggere eller fænomenet weblogs. Dette skal ses i sammenhæng med, at noget der formentlig ligner hovedparten af læserne af en weblog selv har en weblog. Steven Snedker citerede rammende Oscar Wilde for sætningen "Dårlige kunstnere beundrer altid hinandens værker" (Hjemmesidesnedkeren, nr. 6, 2002) i forbindelse med en noget kritisk behandling af fænomenet weblogs.
Selvom den nævnte Snedker faktisk selv var en af de første, der skrev om fænomenet i Danmark, så er han ikke begejstret. Steven Snedker har normalt en fin indsigt og gode argumenter. Han ridder ikke med på alle bølgerne. F.eks. skrev han allerede i 1997 i Alt om DATA, at dot-com-halløjet var uholdbart. Så vidt jeg kan se, har han også en pointe denne gang.
Her er et par citater fra nyhedsbrevet Hjemmesidesnedkeren (nr. 6-2002), som Snedker skriver:
"Det er stadig mest dagbøger. Fyldt med alt det kedelige og støvsuget for alt det saftige, smertelige og rigtig spændende."
"Weblogs er mere parcelhuskvarteret. Alle sidder og taler i deres dagligstue, der er indrettet åh så nysseligt. Når der ikke er sket noget, har de sikkert købt en dims eller en cd eller læst avisen/fagbladet på nettet. Eller de har været i byen med deres lige så succesfulde venner."
Det er jo helt rigtigt. Som tidligere nævnt er weblogs ikke dagbøger - de udstiller ikke noget, udover successer.
"Det er stadig mest sporadisk kommenterede monologer om - meget ofte - tekniske emner."
Ja, de tekniske emner går igen. Det er også rigtigt, at de fleste indlæg kun får nogle få kommentarer, og de kommentarer indeholder sjældent de helt store indsigter.
"Det er stadig mest links til pressehistorier tilsat kommentarer, der er så korte, at de nærmer sig det ligegyldige."
Det er også helt rigtigt, desværre også i min weblog. Det viser sig, at indlæggene i min weblog i perioden 23. november 2002-8. september 2003 fordeler sig således:
Det var faktisk de færreste indlæg, der var svære at placere i netop én af disse grupper, så opdelingen er nok ikke helt gal. Som antydet af Snedker, er der en slem overvægt af indlæg (73 ud af 89 indlæg, eller 82 pct.) af typerne om mig selv, og hvad jeg laver, og om ting og sager, jeg har fundet på nettet og syntes var sjove. Opgjort i tekstmængde, ville det dog se noget anderledes ud.
"- Men weblog-software er ussel. Den er stadig i høj grad avis-agtig: datoen er alt og gammelt stof er ligegyldigt."
Ja, datoerne er fuldstændig ligegyldige, men bliver ofte meget styrende. Det er vigtigere, at man kan finde det gode stof eller det vigtige. Om ikke andet, kan man da linke frem og tilbage mellem sine indlæg, så læserne kan finde det relevante indhold.
Men: Formålet med weblogs er ikke at formidle nyttig information, at fremme et bestemt budskab, skabe en debat, fremsætte en kritik eller lignende. Det er som nævnt heller ikke formålet at lave dagbøger. Som sådan mener jeg egentlig, at kritikken er en anelse misforstået. Weblogs svarer mere til små anekdoter og bagsidehistorier fra en avis. Det er heller ikke dem, man køber avisen for - de skal egentlig blot være underholdende.
Som hjemmesideejer får man med en weblog også et sted til den slags historier, der ikke kan bære en egentlig artikel, heller ikke af essay-karakter. Webloggen er noget, man kan springe lidt rundt i eller ligefrem læse igennem for sjovs skyld. Er den skrevet godt, siger den også noget om, hvem man egentlig er for en. Til information er den til gengæld værdiløs.
Afsluttende kunne man jo overveje et par kritiske spørgsmål:
Om weblogs:
Steven Snedker om weblogs i Hjemmesidesnedkeren, nr. 6, 2002 og Hjemmesidesnedkeren nr. 29.
Helle Nissen Kruuse, Udblokker pressefriheden, i eJour, maj 2003.
En oversigt over nye indlæg i danske weblogs. Min er med. Den hedder "Døgnfluen", opkaldt efter et avisforsøg i 2002.
(Artiklen er første gang offentliggjort 9. september 2003.)
Opdateret sidst 1. februar 2004