Først den filosofiske udgave: I det moderne samfund plejer vi at identificere os selv ved vores beskæftigelse eller profession. Det kan jeg også: Jeg arbejder i Vejdirektoratet med især webredaktion og trafikinformationstjenester og er samfundsvidenskabeligt uddannet med lidt Datalogi.
På moderne dansk hedder man så en vidensarbejder, symbolanalytiker eller noget i den dur. Jeg synes selv, titler af den art er sjove, fordi ordene faktisk ikke betyder noget. Jeg tror, jeg vil betegne mig selv som relationsanalytiker. Altså én, der analyserer relationer mellem to eller flere ting. Så har jeg i hvert fald ikke afskåret mig fra noget...
Den titel-prægede fortælling om mig finder du i mit cv. Men rent fagligt interesserer jeg mig især for de nyere måder, som den offentlige og private sektor mødes på. Altså f.eks. kontraktstyring, udlicitering, offentlig-privat-partnerskaber, frit valgs-ordninger o.lign. Det har jeg fokuseret en del på i min uddannelse.
Der er dog meget andet, der siger noget om éns personlighed. Hvis man skal placere mig i den rette kasse inde i hovedet, så skal man også næsten vide, at jeg hedder Thomas de Laine, bor i Sundby på Amager og er 31 år, selvom det er basale og kedelige hårde fakta.
Men sådan rent privat - hvem er jeg så?
I listen fik du 10 links til min nu afdøde blog, som jeg mener indirekte fortæller en noget om mig.
Opdateret sidst 23. august 2011